VELKOMMEN
TIL GUIDEN
-
I bliver bedt om at vælge, hvor I vil giftes henne. I rigtigt mange kommuner er der flere måneders ventetid på at blive gift, så spar en masse tid og undersøg på forhånd, hvilke kommuner der har ledige tider. For mere generelle spørgsmål til proceduren gå til FAQ.
Hvad kræver Familieretshuset for dokumenter?
-
Et foto af dit pas eller EU ID-kort - mindst 3 fotos fra forskellige vinkler af den vigtige side (se mere her). Udover det skal der af passet uploades: Forsidecover, bagsidecover, inderside af forsidecover, inderside af bagsidecover, visumsider med og uden stempler og visa.
-
Udfyld og underskriv tro- og loveerklæringen. Dette gøres også digitalt, hvis muligt.
-
Hvis en af jer har været gift før, skal I vedhæfte enten en kopi af skilsmissebevilling/dom/dødsattest for tidligere ægtefælle/omstødelsesdom.
-
I skal udfylde en § 11 b-erklæring - kun hvis en af jer har adresse i Danmark og I begge to er tredjelandsborgere, eller hvis I bor i Danmark, og den ene af jer er tredjelandsborger uden permanent opholdstilladelse.
-
I skal på forhånd have fundet ud af, hvordan I vil svare på følgende spørgsmål:
Hvor lang tid har I været et par? Indsæt måned og år
Har I fælles børn? Ja/nej
Har I boet på den samme bopælsadresse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder? Ja/nej
På hvilket sprog taler I sammen? Liste over sprog
Har I mødtes på internettet? Ja/nej
Har I mødtes fysisk? Ja/nej
Hvornår mødtes I fysisk for første gang? Indsæt præcis dato
Hvor mange møder har I haft? (1 møde, 2-4 møder, mere end 5 møder)
Hvor ofte mødes I fysisk (dagligt, ugentligt, månedligt, kvartalsvis)
Hvor ofte har I kontakt (dagligt, ugentligt, månedligt, kvartalsvis, årligt)
Beskrivelse af, hvordan I mødte hinanden
-
Udsnit af billeddokumentation der dækker perioden for forholdet, dog max 3 år tilbage. Originaldatoer skal fremgå af billederne.
-
Familieretshuset ønsker et udsnit af korrespondance fra jeres første kontakt og frem til dags dato. Originaldatoer skal fremgå af beskederne.
-
Familieretshuset ønsker dokumentation for jeres rejseaktivitet i forbindelse med besøg hos hinanden eller fælles rejseaktivitet.
IDENTIFIKATION
Når du ansøger om ægteskab i Danmark, behøves Familieretshuset ikke at se dit pas/ID-kort i original. Derfor stiller det nogle større krav til Familieretshuset om, at de skal sørge for, at pas/ID-kort ikke er forfalsket. Derfor er de meget grundige. Det er et krav, at du skal indsende en kopi af diverse sider i dit pas. Se mere her til, hvordan du skal sende billederne.
Det er enormt vigtigt, at de er af god kvalitet, og du skal kun tage fotos af dit pas og ikke scanne det. Her er en tommelfingerregel:
Hellere for meget end for lidt.
Hellere send 8 sider af dit pas, fremfor de anbefale 3 stykker, hvis du er usikker på, hvad du skal have med.
BEVIS PÅ AT
I ER UGIFT
Hvis du har været gift tidligere, skal du bevise, at du er blevet skilt. Dette kan være en skilsmisseattest fra en domstol eller en anden myndighed, og hvis skilsmisseattesten ikke står på dansk, engelsk eller tysk, kræver det også en oversættelse til et af de sprog.
Hvis du har været gift før, men din tidligere ægtefælle er gået bort, så skal du vedlægge dødsattesten, og hvis dødsattesten ikke står på dansk, engelsk eller tysk, kræver det også en oversættelse til et af de sprog.
Hvis du er ugift, så skal du som udgangspunkt ikke fremlægge noget. Du skriver under på en tro- og love-erklæring på, at du ikke er gift. Familieretshuset udelukker dog ikke, at de ikke vil tage din sag til en stikprøvekontrol. Så hvis du i forvejen har eller nemt kan anskaffe et bevis på, at du er ugift, så kan du vedlægge dette til ansøgningen med det samme.
Familieretshuset skal som udgangspunkt anerkende andre EU/EØS-landes beviser på, at du er ugift. Så hvis du har et officielt dokument på, at du står som registreret ugift i det andet land, så kan du også vedhæfte dette. Se eksempel fra Tyskland her.
Der er ikke noget sted i ansøgningsformularen, hvor du kan vedlægge dette bevis. Upload det bare et eller andet sted, fx under pas eller dokumentation af forhold.
RELATIONS-DOKUMENTATION
Familieretshuset har til opgave at dokumentere ægtheden af jeres forhold for at finde ud af, om I kun gifter jer proforma (falsk/fake).
Derfor har de en række standardspørgsmål, som de vil stille jer i processen, og som det giver mening at overveje på forhånd sammen. Det er vigtigt, at I svarer det samme på spørgsmålene!
Når I skal dokumentere, så tænk på, at I reelt skal vise, at I har været kærester. I behøves ikke at fremlægge overdreven megen dokumentation, men en tommelfingerregel er ”heller for lidt end for meget”.
Udover følgende spørgsmål, så skal I selv lave et dokument, hvor I beskriver, hvordan I har mødt hinanden, som skal uploades i ansøgningen.
Herudover kan I uploade billeddokumentation, som skal være fælles billeder, dokumentation for jeres kommunikation
I skal på forhånd have fundet ud af, hvordan I vil svare på følgende spørgsmål:
1. Hvor lang tid har I været et par? Indsæt dato, måned og år
2. Har du og din partner fælles børn?
3. Har eller har I haft bopælsadresse i en sammenhængende periode på mindst 6 mdr.?
4. På hvilket sprog taler parret sammen?
5. Mødte du part 2 på internettet?
6. Har I mødtes fysisk?
7. Hvornår mødtes I fysisk første gang?
8. Hvor mange møder har I haft fysisk? (1 møde, 2-4 møder, mere end 5 møder)
9. Hvor ofte mødes I fysisk? (Dagligt, ugentligt, månedligt, kvartalsvis)
10. Hvor ofte har I kontakt? (Dagligt, ugentligt, månedligt, kvartalsvis, årligt)
-
Alt, hvad Familieretshuset beder jer om, er kun eksempler på, hvordan I kan dokumentere ægtheden af jeres forhold. Det er ikke ultimative krav, og Familieretshuset skal altid foretage en individuel vurdering af ægtheden af jeres forhold.
Dog vil manglende dokumentation kunne betyde, at Familieretshuset enten giver jer et negativt afslag, da de ikke kan bekræfte forholdets ægthed, eller at Familieretshuset beder jer om yderligere dokumentation for forholdet. Så hvis I ikke sender billeder af jer sammen som par ind, så vil det næsten med sikkerhed forlænge sagsbehandlingstiden eller betyde et afslag.
Hvor meget eller hvor lidt I skal sende med, handler også om jeres sag. Bor I sammen, og har I gjort det længe og kan bevise det med fx udskrifter fra jeres adresseregistrering? Er den ene part en ikke-EU-borger, hvortil Familieretshuset i endnu højere grad skal tjekke, om der kan være et ønske om at opnå opholdstilladelse? Har I været kun mødtes en enkelt gang i to uger, eller har I været langdistancekærester i 10 år og mødtes fysisk 8 gange om året? Familieretshuset vil altid kigge på det samlede billede, så tænk over det, når du beslutter dig for, hvor meget eller hvor lidt du vil sende med.
Hvis I vil have et hurtigt svar, så er grundreglen hellere for meget end for lidt!
BILLED-DOKUMENTATION
Teksten i formularen: ”Familieretshuset ønsker et udsnit af billeddokumentation der dækker perioden for forholdet, dog max 3 år tilbage. Originaldatoer skal fremgå af billederne.”
Hvis ikke datoerne fremgår umiddelbart af billederne, kan I tage screenshots af billederne på telefonen, hvor dato og sted kan fremgå, se eksempel.
Hvis I ikke har datoer på billederne, så fremsend dem alligevel. I skal ikke afholde jer fra at dokumentere jeres sag, alt hvad de beder om, er kun et eksempel på, hvordan I kan dokumentere jeres forhold og ikke ultimative krav. De skal altid foretage en individuel vurdering af ægtheden af jeres forhold.
Familieretshuset beder også om, at I ikke uploader live-billeder fra iPhones.
KOMMUNIKATIONS-DOKUMENTATION
Teksten i formularen: ”Familieretshuset ønsker et udsnit af korrespondance fra jeres første kontakt og frem til i dag. Originaldatoer skal fremgå af beskederne.”
Her tænker Familieretshuset særligt på dokumentation, der er foregået over beskedtjenester såsom Facebook Messenger, What’sApp, Signal, Telegram, IMO, SMS, etc.
Her er det vigtigt at tage screenshots af samtalerne, hvor datoer fremgår. Klik og se et eksempel fra Instagram, What’sApp, Facebook eller IMO.
Det skal gerne være tydeligt, HVEM I har kommunikeret med. Hvis det ikke er tydeligt, så kan det være en fordel at sende de samme billeder fra hver part af den samme del af samtalen. Se eksempel her.
Hvis I ikke skriver så meget sammen, men hovedsageligt ringer til hinanden, så kan dokumentation også være opkaldslister i diverse beskedtjenester, eller eventuelt jeres forbrugslister fra jeres telefonselskaber, samt bevis på hvem telefonnummeret tilhører. Se eksempel her.
REJSE-DOKUMENTATION
Teksten i formularen: ”Familieretshuset ønsker dokumentation for rejseaktivitet i forbindelse med besøg hos hinanden eller fælles rejseaktivitet.”
Dette punkt er særligt relevant, hvis I er langdistancekærester. Fremsend gerne flybilletter, billeder sammen af jeres ophold hos hinanden, fx med særlige monumenter eller gadeskilte i baggrunden, hotelbookninger eller lignende.
Hvis I bor i samme land og aldrig har rejst sammen, så behøves I ikke at sende noget med.
